Ringkøbing Havn

Fortællinger – lyd og skrift

#1 Havnefogeden på Ringkøbing Havn gennem de sidste 20 år

Jess fortæller om havnens stolthed den 100 år gamle Wielandkran. Jess giver os også et rids af havnens historie fra den blev bygget i 1905 og til nu, og fortæller om byens store arbejdsplads Nordsøværftet, der havde flere hundrede an- satte, indtil det blev lukket i 1999.

#2 En journalist fortæller

Én af mange forklaringer på hvorfor det hedder ”Tyskerhavnen” i Hvide Sande.

#3 Arrangementer på havnen i Ringkøbing

Her hører vi lidt om hvad Ringkøbing Havn har at byde på om sommeren af arrangementer – og hvordan helten skal nydes.

#4 Værftsarbejder

På Ringkøbing Havn får vi besøg af en tidligere værftsarbejder, der startede på værftet med arbejdsnummer 50 – ved den tid hvor han sluttede var de 1.200 ansatte! Han fortæller om arbejdet på værftet, hvordan man fik skibene søsat og sejlet over fjorden til slusen i Hvide Sande. Vores fortæller er afhængig af ”æ vand” og havnen, og kommer der flere gange dagligt. Han vil gerne være anonym og præsenterer sig under navnet Urkok.

#5 Også fjorden kan være lumsk

Urkok startede som fisker i Hvide Sande, hvor det var almindeligt, at man flere måneder hver vinter sejlede ud for at fiske i Kattegat og lå over i fx Frederikshavn og Sæby. Det blev til sidst for trættende at være så meget hjemmefra, og han valgte jobbet på værftet. Vi hører også om fjorden der tager omkring 2 hvert år, ofte er det turister/windsurferne, der ikke er klar over, at fjorden kan være et lumsk farvand med op til halvanden meter høje bølger!

#6 Sommerlyst

I Sommerlyst møder vi en flok herlige fortællere, og får nogle værre røverhistorier bl.a. om Willys nylige forlis i stormvejr hvor han sejlede ud – og gik hjem. Om en flaske Fernet Branca og ”Puddelhunden” der røg på hovedet i vandet og måtte trækkes op af mudderet ved benene – samt en række andre festlige historier om livet på åen og fjorden.

#7 Byens ældste havn

Sommerlyst er faktisk Ringkøbings ældste havn og foreningen er 145 år gammel. Vi hører om klubhuset og en lille grund som klub- ben ejer længere oppe ad åen. Her lå engang et andet klubhus, en barak som blev sejlet dertil på både.

#8 Klubhuset

Vi bliver inviteret indenfor i klubhuset ved Sommerlyst, og møder her Fru Wittenborg, der bliver kaldt alles ”Dagplejer” i form af en stor øl – og sodavandsautomat. Klubhuset er nyt, stort og flot – her er bl.a. et foto af stifterne fra 1868, hvor man kan se at disse ikke var fiskere men derimod forskellige erhvervsfolk fra Ringkøbing. Sommerlyst er på flere måder en usædvanlig type af havn her i regionen, som vi ikke er stødt på før.

#9 Endnu en gaseksplosion ombord på en kutter

denne gang i Hvide Sande – hvor ruf-taget blev blæst af…

#10 Barndoms somre i Søndervig – i gamle dage

Om hvordan en vandcykel fra Lemvig ender i Skanderborg Sø (måske?). Ejner Vådvask fortæller om barndommens cykelture på cykelstangen hele vejen til det lille sommerhus i Søndervig – og om en stegt kylling på bagagebæreren i regnvejr. Om at fiske skrubber fra Sdr. Lyngvig, om at rense garn og de forskellige former for fisk man kan fange i fjorden og åen.

#11

Jens Kristian Serup fortæller om at begynde som fisker i en alder af 14 år. Vi får også en ny forklaring på hvorfor det hedder Tysker-havnen – kært barn har mange navne, mange forklaringer… Og om den lange række af både, han har haft. Jens Kristian er vokset op i Indre Mission, men han er nu personlig kristen og bor på en gammel ombygget lodsbåd på Ringkøbing Havn.

#12

Thomas Hoy Pedersen fortæller om det sidste fragt – og handelsskib i Ringkøbing Havn, der sejlede for sejl. Dette foregik indtil 1845-50.

#13

En Ringkøbing-dreng fortæller. Skriver er opvokset i Ringkøbing, ville gerne være fisker, men blev udannet slagter i stedet. Han fortæller bl.a. at man ikke behøver at holde avis i Ringkøbing – for alle ved alligevel alt hvad der sker i byen.

#14 Om havnen og fiskeriet

Om livet i byen, fiskeriet og havnen, festerne ved åen ude ved Sommerlyst. Om den røgede helt.

#15 Om by-unger, havne-unger og fjord-unger

Forskellen på de to byer ved fjorden: Hvide Sande og Ringkøbing, hvor de fra Hvide Sande kom til Ringkøbing for at feste og danse. Om by-unger, havne-unger og fjord-unger. Og endnu en forklaring på, hvorfor det hedder Tyskerhavnen.

#16 De røde sandaler på hyttefadet

#18 Konnossementer, russere og vodka

En tidligere fisker, hvis forældre havde pensionatet ved havnen i Thyborøn, fortæller om at lande fiskene i England, fordi der ikke var afsætning i Danmark lige efter krigen. Og om at holde op som fisker pga. ”kvote-sygen” og sælge sin kutter til Grønland.

Fortællinger på skrift

Vrikkeren

Oplevet af Anne Grethe

Vi har campingvognen stillet op på havnen i Ringkøbing. Der er både, der bliver sat i vandet med den 100-årige kran, lystbåde kommer ind el- ler sejler ud, og folk går tur. Men så ser jeg noget, jeg ikke før har set. Jeg studser, da jeg får øje på ham nede ved slæbtestedet. Sådan har jeg aldrig set nogen ro før. Båden har kun en åregaffel, og drengen der ”ror” ligger skiftevis på knæ og står op og vrikker. Det er en ældgammel jolle. Han er en 12-13 år og har en 7-8 årig gast på land, som han kan råbe til, hvis han skal skubbes ud, eller når han vil fortøje. Indimellem fisker gasten efter krabber med en actionman på en snor. Ellers er han behjælpelig. Jeg går ned og snakker med ”vrikkeren”.

Den måde han ror på, hedder ganske rigtigt at vrikke, og er en roteknik, der fra gammel tid har været brugt her på fjorden. Og den gør det nemt for en dreng i hans alder at ro alene. Han fortæller mig, at det her er hans første båd, men at den er noget gammelt lort, og at han er ved at spare sammen til den næste.

Kontakt
detrullendehavnearkiv@gmail.com

Med støtte fra