Fortællinger – lyd
#1 Den unge letmatros fortæller
Jim fortæller om, hvordan det nu om dage, er muligt at udleve drømmen om at stå til søs på de store gamle sejlskibe. Jim har de sidste par år sejlet med forskellige skibe, der lever af at tage chartergæster ombord. Fx ved havnefestivaller kan de tage ca. 35 gæster ombord – og på de længere togter, er der plads til 12 overnattende gæster. Arbejdet ombord handler både om at sejle skibet – men også om at instruere og involvere gæsterne i sejladsen. Vi hører Eye of the Wind’s historie, som er navnet på det skib, Jim sejler med nu. Vi bliver pludseligt afbrudt af kaffetørstige gæster, men senere fanger jeg Jim igen – hør næste optagelse.
#2 Letmatrosen startede tidligt
Da Jim var tre år gammel, sejlede han jorden rundt i sejlskib sammen med sine forældre og søster Amy. Vi hører om, hvorfor Jim fascineres af livet ombord på et sejlskib og taler om den nødvendige form for disciplin og hierarki, der er ombord – og om en anden livsstil, hvor man ikke bare er kolleger, men også lever tæt sammen og deler den samme interesse og passion. Om den meditative ro man kan opleve, når man sejler over Atlanten – og om mulighederne for en uddannelse indenfor søfart i Danmark.
#3 Drama på søen
Jim fortæller om søsyge og dramatiske oplevelser ombord på Eye of the Wind. Vi hører også om det tragiske forlis af et af de skibe, der var med i Tall Ship Race i sommeren 2013. På vej fra Aarhus til Helsinki sprang et norsk skib læk, en matros fra et andet skib der forsøgte at hjælpe til, hang ulykkeligvis fast i masten og druknede, da skibet gik ned.
#4 Vagn Mørch Sørensen fra Hou
Jeg besøger Vagn i et af de gamle fiskerhuse nær ved havnen i Hou. Bliver inviteret indenfor – og så udenfor på terassen, hvor vi sidder og drikker saft i solen. Vagn Mørch Sørensen, der er skipper på museumsskibet Anna, fortæller om sin tilknytning til havet, der bragte ham fra sjælland til Hou. Om Hous opståen for omkring 180 år siden. Om grænsen mellem land og vand og forskellene mellem landmænd og sømænd. Om forskellene på Hou Havn i 50’erne, hvor der var 35 hjemmehørende kuttere og masser af fisk – til i dag hvor fiskene er så godt som væk, og hvor Vagn kalder vandet den undersøiske ørken. Om den forståelse af vinden og vindens energi, der har gjort danske søfolk til nogle af de dygtigste sejlere i verden. Det var ikke Columbus men vikingerne, der ”opdagede” Amerika, fortæller Vagn og omtaler en indianerstamme – Mandanerne, der havde deres oprindelse i de nordiske vikinger. Vagn drager også paralleller mellem havnenes transformation i Danmark, og det der er sket med de australske havne, hvor alle spor efter det oprindelige hvalfiskeri er forsvundet.
#5
Vagn Mørch Sørensen fortæller om kystlinien som spekulationsobjekt. Med eksempler fra Nyborg, Aarhus og København. Om den omsiggribende historieløshed hvor den nye historie ikke baseres på den gamle. Som eksempel fremfører Vagn nedrivingen af det sidste hus fra den gamle havn i Hou – nemlig det tidligere havnekontor.
#6
Vagn fortæller videre om museumskibet ”Anna” og hendes kærester. Om historisk sejlads omkring Hou og om samarbejdet med Aarhus Produktionsskole. Vagn fortæller også om sine drømme om et museum for skibsfarten i Hou.
#7
Erik Petersen, der har haft bådebyggeriet i Hou, fortæller bådebyggeriets historie. Senere fortæller han om, hvordan det fungerer nutildags, da det er kommet under Egmont Højskolen og bliver brugt til sejlads for handicappede. Endelig fortæller han om sit selvbyggede sejlskib, som han lige har været ude at sejle i sammen med familien, da jeg møder ham.
#8 Om byen og havnens opståen og vækst
William Holstein-Rathlou er født i 1939, og har boet i Hou siden 1949. William har utrolig stor viden om byens historie og har desuden skrevet flere bøger, der omhandler Hou. Færgeman-familien kom til byen fra Nibe i 1846, da Rathlousdal Gods søgte efter fiskere udefra til skaffe fisk til godsets store husholdning. I 1881 bliver havnen bygget – og efterhånden får man både fiskeindustri, togbane, møbelfabrik, skibsværft – og en færge til byen. Nu ser det ud til at gå baglæns, og en del af de gamle bygninger bliver revet ned.
#9 Hvordan holder man liv idøende havneby?
Heldigvis har de i Hou både Egmont Højskolen og Hou Maritime Efterskole. De benytter begge havnen – og højskolen har overtaget det gamle, smukke værft. Egmont er bl.a. en højskole for handicappede, og på havnen har de specialbyggede joller/minitoller med sejl, som man kan sejle, stort set uanset, hvilket handicap man har.
#10 Hvorfor fisker man sten i havet?
Om stenfiskeri i gammel tid, hvor alt blev fisket op ved håndkraft, prammet ind og slået til skærver på Ralværket. Hvordan man skubbede bilerne sidelæns ind på færgen, kulturuge, havnefest og andre aktiviteter i Hou.
#11 Hvorfor hedder det Hou/Hov?
Kontakt
detrullendehavnearkiv@gmail.com
Med støtte fra